Newz    -    Info    -    Medlemmer    -    Galleri    -    Gæstebog    -    Årene    -    Kalender    -    Home

______________________________________________________________________________________________

Petersborg Nyt 3/05

 

Hej igen!  Så blev det marts, men vinteren er stadig over os. Mens vi venter på, at saltet skal komme af vejen, bruger vi i Club Fyn tiden på at forberede vores træf.  3. – 5. juni vil træffet løbe af stablen.

10 års jubilæumstræf! Ja, det er 10 gang, vi holder træf! Men denne gang er det et nyt sted, nemlig ved vores nye clubhus. Træffet vil blive lige så hyggeligt og sjovt som de andre år, med garanti!

God mad og live musik til billige penge! Det kan nævnes at BACK SOON igen spiller fredag aften.

 

Når Virago Fyns træf er overstået, og teltet er pakket ned, vil over halvdelen af medlemmerne drage mod England. Det er til det internationale Virago/Star træf. Det glæder vi os meget til! Vi kører derover torsdag den 9. juni og kommer hjem mandag den 11. juni.

 

Hen over sommeren skal MC’erne luftes meget mere end sidste år. Vi er også nogle stykker, der køre til European Bikemeet i Østrig. Der skulle vi gerne mødes med 30.000 andre MC’er.

 

Siden sidst har vi både holdt generalforsamling og julefrokost. På generalforsamlingen blev der skiftet lidt ud i bestyrelsen. Velkommen til de nye, Bager og James. En stor tak skal også lyde til Blowie og Justits. Ikke fordi de forlod bestyrelsen, men helt klart for det store arbejde de har lagt i klubben!

 En kombineret bowling- og æggekage tur er det også blevet til, kanon hyggeligt.

 

En del medlemmer har været i Bella centeret, hvor vi bl.a. fik oplyst, at det er slut med Virago!

Fra 1.juni kan; Virago 250, 535, Wild Star og Worrier ikke mere nyindregistreres i Danmark.

Der kommer nye miljøkrav 1. juli. Det kan godt være, at nogle af de pågældende modeller opfylder de nye krav, men Yamaha mener ikke, at markedet er stort nok til, at prisen på dokumentation vil kunne betale sig. Det gælder ikke kun Danmark, men hele Europa.

 Jeg må hellere stoppe nu, da jeg for 3. gang i dag skal ud og skrabe sne, øv, øv.

Men det varer ikke længe, før vi ses derude på vejen igen!

Ivan