Newz    -    Info    -    Medlemmer    -    Galleri    -    Gæstebog    -    Årene    -    Kalender    -    Home

______________________________________________________________________________________________

Petersborg Nyt

 

MC-festivalen forløb næsten perfekt, alt klappede, hvor Virago Fyn
deltog! Selv om der kom et par sene afbud, var der andre, der var klar
til at tage over, "super!"
Det var som altid dejligt at være i selskab og holde fest med Virago Fyn
(jeg havde det kanon sjovt).

Efter lidt stilstand med arbejdet i det nye Clubhus, er det kommet flot
igang igen. Første salen er klar, der mangler kun lige det sidste, og det
er ikke ret meget! (lamper og lidt panelmaling).

Stueetagen mangler at få opsat kabelskinner og lamper, så nu er det
igang med bar/køkken. Ca. halvdelen af Clubbens medlemmer, der var i
huset lørdag, tog nogle beslutninger om, hvordan baren skal bygges. Jeg
håber, der bliver købt materialer i løbet af ugen, så baren kan blive
bygget næste weekend! Derefter skal der lægges nyt gulv (det er købt).
Toiletrummet fik også en omgang, så det nærmest ligner et nyt.
Når kabelskinnerne er opsat, har Justits en aftale med alarmfirmaet om,
at de går igang med den nye alarm.
Elektrikkeren monterer de sidste kabler i løbet af ugen. Han monterer
også nye stik i laden.
Indgangen bliver nok det sidste i stueetagen, der får turen. Der står
dog en dør og karm klar til at blive monteret, så hold dig ikke tilbage.


Haven har lignet en losseplads, men efter i lørdags, hvor der var nogle
igang, har det pyntet meget. Der blev brændt op mod halvdelen af de
grenstakke, der lå rundt i haven. Der blev slået græs og kørt et par
trailerfulde affald i containeren,og til næste weekend er der bestilt en
flishugger, så det sidste i haven bliver ryddet.

Efter Thomas polterabend virkede vores CD-spiller ikke mere. Jeg har
været i Bilka, hvor der blev købt en ny DVD/CD maskine til 350 kr. Nu
kan vi både spille CD'er, og jeg har et par gode  MC-DVD'er, der kan
blive vist  i Clubben.

En del medlemmer har i denne weekend været til Als-træf. Håber at høre
om deres gode tur, da jeg aldrig har været der (ja, Bager og jeg kommer
aldrig ud!!)

På onsdag håber jeg, der kommer en stor del i Clubben, så der kan blive
lagt en slagplan for arbejdet med  baren og haven (hvem gør hvad?)
Jeg kommer desværre ikke onsdag. Arbejdsramt på et skib i Århus.

Det bliver mere fedt at komme i Virago Fyn med de nye rammer, jeg glæder
mig til hver gang, jeg skal derud.

Vi ses - Ivan
PS! Odenses Borgmester, Anker Boye, har bedt om en invitation, når
Clubhuset skal indvies! (Stor sponsor) Naturligvis!