Newz    -    Info    -    Medlemmer    -    Galleri    -    Gæstebog    -    Årene    -    Kalender    -    Home

______________________________________________________________________________________________

Referat af den ekstraordinære generalforsamling
i Virago MC Club Danmark,
afholdt den. 31. januar 2004 hos HD på Fyn


Valg af dirigent: Helge

Valg af referent: Blowie

Dirigenten takkede for tilliden, og henstillede til en god, seriøs og sober debat, for det skylder man hinanden.

Formandens beretning om problemstillingen

Udgangspunktet for den ekstraordinære generalforsamling (herefter kaldet EOGF) er Club Fyns rygmærke, som er i strid med de eksisterende vedtægter. De 4 indkomne forslag behandles på EOGF og kun dette.

Beklager dybt at Club Fyns forslag ikke er kommet med i bladet.

Obelix – 221: Vil have beslutning om, hvorvidt EOGF er lovligt indkaldt inden mødet fortsættes.

Indvarslingsforløbet i forhold til Virago News er OK, da bladet er afleveret til PostDanmark den 14. januar d.å. samt til Virago DK’s bestyrelse. VMCCDK kan ikke stå inde for, om PostDanmark omdeler bladet rettidigt. PostDanmark prioriterer A post før B post, specielt i weekenden. Forretningsgangen er af det færdige News afhentes i Odense, køres til Fredericia, hvorefter det sendes videre til postterminal Århus, hvor det portostemples. For at undgå misforståelser fremover, vil det muligvis blive sådan, at bladet først kan forventes ude 6 uger efter deadline.

EOGF må beslutte om den er lovligt indkaldt! Applaus = opbakning til lovligt indkaldt.

Justits – 729: Pas på EOGF ikke efterfølgende omstødes af de ikke tilstedeværende medlemmer! Der står i News, at bladet er ude fra den 19. januar d.å. og det er IKKE 14 dage før EOGF. Har ikke noget personligt problem med at EOGF gennemføres.

Obelix – 221: Det er 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede der skal beslutte lovligheden (pr. 2. januar 2004 havde 1054 medlemmer betalt)

Antal stemmeberettigede fremmødte: 95

Herefter blev det besluttet at gennemføre EOGF.

Stemmetællere: Dott og Hans-Jørgen

De indkomne forslag blev omdelt.

Alex – 271: Virago Danmarks bestyrelse har været nødt til at tage stilling til rygmærkerne, og har besluttet at lade det være op til medlemmerne, derfor er der indkaldt til EOGF. Foreslår at vi går direkte til afstemning.

Per – 335: Lidt for hurtigt med afstemning med det samme, efterlyser debat inden afstemningen.

Alex – 271: Selvfølgelig skal der være debat før afstemning!

Per – 335: Det er godt at se alle, årsagen er dog ikke så spændende. Virago DK’s bestyrelse har svigtet deres ansvar, og har ladet rygmærkerne glide gennem årerne. Club Fyn har begået selvtægt. Omverdenen kan ikke skelne, og det kan hangarounds til HA og Bandidos heller ikke. Virago Østjylland er medlemmer af clubben for at køre MC, og sende et budskab om, at vi alligevel er flinke folk. Hvis argumenterne fra ”rygmærkerne” er, at alle ikke behøver køre med rygmærke, skal man tage med i sine overvejelser, at vi jo kører sammen til træf, og her bliver man så tvunget til at vælge venner. Alt på en ryg er et rygmærke – det er den sort-hvide udlægning! Mener dog ikke navnet Yamaha på en ryg skaber frygt. Ønsker fortsat at være sammen med alle og skabe et godt kammeratskab.

Kommentarer til Club Fyn: Kan ikke gå ind for hverken forslag 1, 2 eller 3. Summa summarum, så ønsker Øst ingen rygmærker

Kommentar til Obelix: Hans forslag kan blive en glidebane, og derfor kan Øst heller ikke gå ind for det.

Claus – xxx: Det er almindeligt at forslagsstillerne udtaler sig om deres forslag, og om de fortsat ønsker at stå ved dem.

Harry – 569: Man bør opgive sit medlemsnummer når man taler på EOGF.

Poul S. – 2085: Bakker Harry op.

Jelsi – 123: Per (fra Øst) har måske ret i, at bestyrelsen ikke har været gode nok, men mener heller ikke Per var det da han sad i DK’s bestyrelse. Personligt skide ligeglad med om man kører med rygmærke.

Krølle – 498: (har ikke stemmeret) Man kan godt have gode indlæg selv om man ikke har stemmeret.

Justits – 729: Temmelig klart hvorfor Club Fyn ønsker § 7, stk. 6 fjernet. Men da det ikke er sikkert at det er spiseligt for alle blot at fjerne paragraffen, har vi også fremsat punkt 2. Et mærke der sidder på ryggen er et rygmærke, derfor også punkt 3. Vi prøver i den nævnte rækkefølge, da det er sådan Club Fyn ønsker det, og i tilfælde af, at punkt 1 vedtages er alt andet ligegyldigt.

Obelix – 221: Fyns forslag udspringer af det sort/gule mærke som de fik lavet i 97/98 (ref.: 1995). Flere fulgte efter med lokale mærker tilpasset medlemmerne.

Rygmærker gælder kørerjakker, og gælder ikke hvad man gør privat. Vi skal ikke være spioner og politi. En lokalclub godkendes efter Virago Danmarks gældende vedtægter. Derfor skal rygskrift, også godkendes af DK. Og det må ikke være indrammet.

Der kan godt være overbue og underbue, men det må heller ikke indrammes. Ved godkendelse kan clubben bære det frit. Fortrykte jakker (fx Star eller Virago) er også OK. I fritiden (udenfor kørejakkeaktualiteten), kan man gøre hvad man vil.

Vi kan ikke tage hensyn til hr. og fru Danmark, for de kan alligevel ikke kende forskel på en Harley og en Virago.

Foreningen Virago MC Club Danmark er ikke en club, men en forening. Den skal udsende et blad og varetage en forsikringsaftale.

Jesper – 220: Enig med Jelsi, det er lidt til grin at man ikke må køre med noget på ryggen når man er sammen, men OK når man er alene. Er lidt i tvivl om Obelix’ forslag.

Obelix – 221: Har ikke noget imod rygmærker. Det er svært at vurdere hvad der er rigtigt og forkert. Forslaget er stillet for at skabe nogle retningslinier.

Justits – 729: Er der nogen fra Øst der har været med til Bakkeåbning/lukning, hvor der også køres med rygmærker? Fyn startede med rygmærker på Bronxjakker, og det kom der ingen kommentarer til. Lad os lave Virago MC Club Danmark om til en forening.

Alex – 271: Tilslutter sig Pers indlæg. Ser helst at ryggen er helt fri. Der er måske en anden holdning på Sjælland end på Fyn. Odense Kommune holder åbenbart clubberne væk fra grillbarer ved at give dem clubhuse (der grines…)

Fyn er gået over stregen. Der har været klager over Fyns rygmærke. Er ligeglad med Bakketuren.

Jesper – 220: Alex væver mellem ’jeg’ og ’vi’, kan han definere hvad han mener?

Alex – 271: Udtaler sig på egne vegne, når der siges ’vi’, menes der bestyrelsen minus Christel.

Per – 335: Fralægger sig ikke ansvaret fra hans tid i bestyrelsen. Er bekymret over at Obelix siger, at Virago DK blot deler News ud, for det er ikke det der står i formålsparagrafferne. Mener ikke at hr. og fru Danmark kan kende forskel på buer med eller uden indramning.

Blowie – 288: For 10 år siden var det vigtigste for alle Virago-kørere, at have det sjovt og hygge sig, og dengang var der plads til alle, uanset køn, hårfarve og om man var arbejdsløs eller direktør. Efterlyser, at dette stadig bliver vigtigere end om man kører med rygmærke.

Tage – 1992: Accepterede Blowie så ikke også Virago DK’s vedtægter da hun meldte sig ind (Blowie nikker…)

Justits – 729: På Fyn er der et godt sammenhold mellem clubberne, takket være bl.a. Odense Kommune. De ”slemme” clubber kommer ikke ind på Fyn !

HUSK MC-FESTIVAL I ODENSE DEN 13.-15. AUGUST 2004

Johannes – 1259: Fyn har lavet et pænt rygmærke, men er ikke tilhænger af det. Viragoclubben er for MC-ister.

Jelsi – 123: Bestyrelsen er valgt til at håndhæve de gældende vedtægter, men derfor behøver man ikke som enkeltperson være imod rygmærker.

Susan – 936: (mest til Obelix) Kan bedre lide det han siger end det han skriver. Kan næsten lide hans forslag. Hvis det bliver vedtaget, kan Club Fyn så gå med deres rygmærke derhjemme?

Obelix – 221: Man skelner mellem rygmærke og tekst, og der er derfor ikke plads til Fyns mærke, da kun tekst kan accepteres.

Gitte – 394: Det ER vigtigt hvad hr. og fru Danmark tænker. Der er ingen særregler på Sjælland, som der er på Fyn, hvor menig mand kan møde motorcyklister til bl.a. MC Festivalen.

Alex – 271: Er ikke for rygmærker, og kan derfor bedre lide det Obelix skriver end det han siger. Dog er det meget uklart skrevet.

Justits – 729: Når nu der åbenbart er forskelle mellem landsdelene, så accepter det dog!

Gitte – 394: Vil Fyn så have en knagerække i hver ende af øen?

Justits – 729: Vi vil have en afklaring, for vi vil altid kunne køre med vores mærke.

Jelsi – 123: Hvis vi så skal være smilende skal vi så forbyde visir og tørklæder, for så er vi jo racister!

Per – 335: Har ikke læst Obelix’ forslag som han har fremlagt det. Man skal åbenbart kun lægge et mærke når man er til DK-træf. Obelix’ forslag kan hen ad vejen gøre rygmærker lidt mere lovlige.

Lis – 2400: Det runde DK mærke som vi bærer foran signalerer at vi ikke bærer rygmærke, så kan det ikke nytte at der faktisk er et når man vender sig om.

Krølle – 498: Problemet har været vendt internationalt. Svenskerne skulle dække mærket på køreture.

Troels – 2114: Har stået på Virago Danmarks stande i bl.a. Øksnehallen, hvor mange melder sig ind, netop fordi vi ikke er en rygmærkeclub.

Gitte – 394: Hvis man skal diskutere hvor grænserne for rygmærker går, kan vi blive ved til vi skilles i arrigskab.

Nina – 652: Er ikke 100% imod rygmærker, men kørerjakken skal være ren.

Claus – 1847: Foreslår at vi slutter debatten efter den nedskrevne talerække, for ellers bliver vi aldrig færdige.

Susan – 936: Bestyrelsen har ikke stillet forslag om at smide Fyn ud, og debatten flyttes derfor til den ordinære generalforsamling i maj måned.

Ole – 685: Hvis man har den rabiale holdning, at man ikke kan gå ind for de gældende vedtægter, så er det sådan. Er ikke taget helt fra Sjælland for at smide nogen ud. De ekst. vedtægter kan tilpasses hen ad vejen på de ordinære generalforsamlinger.

Anne – 1013: (beder lige et par fyre vende sig om og vise deres ryg, hvor der på den ene står Virago og på den anden er en reklame for noget olie. Begge er broderet) Kører ikke selv med mærke, så der kan stadig reklameres for rygmærke-valgfri club. Giv os frihed til selv at vælge.

Jørgen – 1521: Syntes ikke Obelix’ forslag er så godt. Hvis der alligevel ingen reelle ændringer er, beholdes det gældende. Forslag nr. 2 fra Fyn er også at beholde det gældende.

Jørgen – 2229: Har man overvejet hvad man vil hvis ingen af de 4 forslag vedtages, vil man ekskludere?

Alex – 271: Så er de gældende vedtægter uændrede.

Obelix – 221: Tekst som lokalclub og ingen indramning er OK. Hvis Fyn fortsætter med mærke er det ikke OK, men man kan jo ikke køre rundt og kontrollerer. Som bestyrelsesmedlem skal man påpege at det er ulovligt hvis man møder en på landevejen. Loven håndhæves, men vi er ikke domsmænd.

Tage – 1992: Hvis folk ikke tager deres rygmærke af, så ekskluderer de sig selv, for så overholdes vedtægterne ikke.

Krølle – 498: Opfordrer alle til, uanset udfaldet, at blive i Virago DK, for det er jo vores MC’er det drejer sig om.

Blowie – 288: Måske skulle denne EOGF have drejet sig om en ny bestyrelse, og ikke rygmærker!

Tage – 1992: I Klinteborg blev Christel spurgt om skjortemærket kom videre, og det gjorde det ikke.

Christel – 1800: På Klinteborg blev der sagt, at p.t. kom det ikke videre. Vidste ikke andet på daværende tidspunkt.

Alex – 271: (afsluttende) Fyn burde selv have meldt sig ud.

Bestyrelsen holder et kort møde – PAUSE….

Justits – 729: Vedr. Fyns forslag 2, så er uforenelig adfærd medtaget, hvis folk ikke kan opføre sig ordentligt.

AFSTEMNING (95 stemmeberettigede)

2/3 af den fremmødte stemmeberettigede skal stemme for, for at et forslag til vedtægtsændringer kan besluttes.

Der kræves skriftlig afstemning, og som det første forslag der stemmes om er Fyns forslag nr. 1

For: 31

Imod: 58

Blank: 2

Forslaget blev forkastet

Club Fyn trak, efter en del parlementeren frem og tilbage, deres forslag 2 og 3, som der derfor ikke blev stemt om.

Afstemning om Obelix’ forslag.

For: 19

Imod: 68

Blank: 3

Forslaget blev forkastet

Herefter fulgte en kort udmelding fra bestyrelsen.

Man vil håndhæve de gældende vedtægter, der ikke tillader nogen former for rygmærker, og man beder Fyn om selv at trække sig.

Christel – 1800: Der er 3 muligheder. Enten en ny jakke, man melder sig selv ud eller man venter på at blive smidt ud.

Man har efter EOGF 24 timer til at beslutte sig.

Hermed erklærede dirigenten den EOGF for afsluttet. Dirigenten takkede ikke for god ro og orden!